VI TILBYDER


Vi tilbyder et udvalg af forskellige behandlinger med fokus på krop, sind og sjæl.

KROPSTERAPI

 


Kropsterapi er en helhedsorienteret behandling. En kombination af pulserende massageteknikker, åndedræt, bevægelse og frigørelse af leddene,  aku- og zonetryk samt indføling og samtale.  


Den unikke kombination sætter først og fremmest gang i dit kredsløb og aktiverer en gennemstrømning i kroppen, som gør det lettere at løsne dine muskelspændinger, smerter og blokeringer. Ved løsning af spændinger og blokeringer, skabes bedre blod- og lymfecirkulation, bedre kontakt til kroppen og en meget udrensende effekt både fysisk og psykisk. 


Vi er flere kropsterapeuter i huset - læs mere og book en tid til din behandling herunder


PSYKOLOG 

 

 

Jeg arbejder særligt med de situationer i livet, hvor relationer bliver komplicerede, fastlåste og smertefulde. Det kan være relationen til dig selv - fx depression, lavt selvværd, identitetsproblemer. Og relationen til andre og omverden - fx angst, sorg, hjælp til at støtte dit barn til bedre trivsel, svære relationer i familien.

 

Som særligt fokusområde tilbyder jeg terapi, undervisning og supervision i forhold til de udfordringer, der findes i at vokse op tæt på eller være pårørende til voksne med afhængighedsproblematikker eller psykisk sygdom.

 

Jeg tilbyder både individuelle samtaler, familiesamtaler og samtaler med fx forældre+barn. Hvad der passer dig og det du ønsker hjælp til, finder vi ud af i fællesskab, når du tager kontakt til mig.

PSYKOTERAPI/COACHING 

 

 


Jeg hjælper mine klienter med at skabe personlige forandringer frem mod et sundere og mere bæredygtigt liv. Jeg arbejder med udvikling af selvværd, konfliktfyldte relationer og problemstillinger omkring kønsroller. Jeg arbejder med personlige kriser, stress, angst og depression.


Psykoterapi er en terapiform, som arbejder dybdegående med at forandre indgroede uhensigtsmæssige mønstre og overbevisninger på en nænsom måde gennem et samarbejde mellem psykoterapeut og klient. Jeg ser min vigtigste opgave som at møde klienten med varme, nysgerrighed og anerkendelse for at skabe den tillid, der skal til, for, at klienten har mod på forandring.


Jeg er psykoterapeut fra Blackbird Institute og tager udgangspunkt i flere forskellige metoder – oplevelsesorienteret, emotions- og kropsfokuseret og eksistentialistisk.


Jeg tilbyder både individuelle samtaler, par- og familiesamtaler.


“Bliv styrket indefra, så du kan stå frem og møde verden, som den kommer udefra.”